Sommerferien 2006
Tjekkiet

Dette års cykletur har været noget af en speciel oplevelse.

Selv om vi denne gang var godt forberedt, først skulle med bussen sidst på eftermiddagen, blev afgangen alligevel "som sædvanlig" noget heftig!

Kirsten var plaget af sin arbejdsskade i knæet og kunne ikke gå mange meter uden det gjorde forbandet ondt. Det gik dog hæderligt med at cykle fandt vi ud af på vores træningsture, så vi aftalte at ta' den lidt mere med ro, end vi plejer!

Nogle dage inden vi skulle starte kom Edmund ba, bu, ba, bu på hospitalet, og vi overvejede rigtig meget at aflyse turen.

Vi kom dog af sted, men det var et par bekymrede cyklister, der rejste med "cykelbussen" fra Ellebjerg station til Prihrazy i Tjekkiet.
Og det var en hård tur! Vi kan rigtig godt li' at ta' med sovebusserne, men de er afskaffet og i stedet sidder man op hele natten, og får næsten ingen søvn og hvile.

Anhængeren på cykelbussen pakkes med vores cykler
Den første tjekke vi møder er en cowboy, der får en kold øl under træets skygge

Naturen er fantastisk flot.

Tjekkiet har rigtig meget natur at vise frem, der var overraskende smukt og med nogle fantastiske udsigter mange steder.
De mange bakker vi mødte overraskede os, der var ikke meget lige ud af landevejen på den her tur, det var enten op eller ned!!

Til gengæld oplevede vi det noget ensformigt, det var enorme marker, med en afgrøde på den ene side af vejen og en anden på den anden, og så var der ingen ændringer, så langt øjet rakte!
De store marker som vi så overalt.

Alt er vildt billigt.

Det er nu ikke derfor vi er i Tjekkiet, men det er da interessant nok!
Det er næsten umuligt at bruge mange penge! Kun hvis vi var i nærheden af større byer måtte vi til lommerne, ellers var det helt vildt, hvor lidt tingene kostede.

Sådan et "slag på tasken", så kostede de fleste ting det samme i tjekkiske kroner som vi betaler i danske, men kursen er jo kun en tredjedel! Vi har på de tre uger anstrengt os for at bruge 7.000 danske kroner!!  

Slottene.

Vi kom forbi flere store flotte slotte, som var imponerende.
At slottene var guld værd for turistindustrien, og kan tiltrække tusinder af turister, oplevede vi, at de først var ved at finde ud af, men der hvor slottene var åbne og nyrenoverede var der meget at se på.

Konopiste, hvor vi så den første bjørn
Borgen kost


Sproget var det ikke nemt med!

 

 
Sproget var så anderledes end vort, og selv efter tre uger, er der ikke mange gloser der er gået lige ind!
Det er nok en af de største forhindringer for at få en bedre kontakt med tjekkerne!; men de fleste tør dog op, og vi kommunikerer på bedste vis, på tysk og engelsk.

Regnvejr i 36 timer!

Vi skal ikke klage over vejret, det var sommer, som det osse var hjemme i Danmark.
Men vi var da lige ved at tabe optimismen, da vi efter en uge i strålende sol, regnede inde mens vi camperede i Kutna Hora.

Det styrtede ned i 36 timer, og vi oplevede noget vi aldrig har prøvet, at få vand ind i sovekabinen! Det trøstede os, at den tjekkiske campingfar fortalte, at det var regn ud over det almindelige!
Heldigvis kune vi hænge vores våde ting op under overdækningen, og der sad vi så!

Byerne.

Turnov

Var den første lidt større by vi kom til, og den lå rigtig flot i bakkerne på begge sider af floden jizera.
Her så vi for første gang, hvordan tjekkerne greb renoveringen og byfornyelsen an. De startede med byens torv og så arbejdede de sig længere og længere ud i periferien.

Vi så det gang på gang, torvet med rådhuset og kirken var allevegne vi kom gjort fint istand. Længere fra centrum kunnne man så se, hvor meget der trængte til at blive gjort ved husene. Der var noget argt lort ind i mellem, som man næsten ikke kunne kalde menneskeboliger, men der boede nogen!
Torvet i Turnov
Kutna Hora

En af de seværdigheder vi gerne ville se, var skelletmuseet i Kutna Hora. Vi kørte ud og fandt det i øsende regnvejr, og det var bestemt en meget speciel turistattraktion!
Tænk at bruge opgravede knogler fra 40000 skelletter til udsmykning af en kirke! Det var noget maka-bert.
Til gengæld var den lille by rigtig skøn at gå rundt i, og det blev heldigvis tørvejr, så vi kunne sidde på torvet og nyde en enklt øl.
Bassunengel på toppen af kranierne!

Benesov

Vi boede tæt ved Benesov i nogle dage og kørte nogle pragtfulde ture i området.
Det var osse her vi lige måtte til cykelsmeden med Kirstens cykel fordi hendes styrfittings var gået i udu! Den er kaput sagde den rare cykelsmed, men han ordnede den da, så vi kunne køre videre, og planen er, at cyklerne alligevel skal renoveres i løbet af vinteren.

 

Vi var ude og se to slotte, og især Jemniste gjorde et stort indtryk, for der lød den skønneste musik ud fra slotsvinduerne, og vi troede der måske var koncert, men nej, det var "bare" vederkvægende musik for cyklister og andre der besøgte slottet
Jemniste hvor de spillede Mozarts klaverkoncert for åbne vinduer.

Beroun

Den sidste by vi boede ved var Beroun, der lå ved floden Berunka. Igen en smuk by og en skøn omegn.
vi var bl.a. på en tur ud i bakkerne, hvor vi (jeg) var nede i grotterne mens Kirsten ventede på bænken ovenfor.

Torvet i Beroun set fra udkigstårnet i parken

Bakkerne.

Vi havde slet ikke nogen fornemmelse af, hvordan det landskab vi skulle igennem egentlig så ud. Vi havde selvfølgelig købt cykelkort, og på dem kunne vi godt se, at det ikke var bjerge vi kom ned til.
Til gengæld var der bakker overalt!

Det er ikke mange kilometer vi har kørt på lige ved, kun hvis der tilfældigvis var en vej langs en flod, var det lige ud af landevejen, ellers var det op og ned, op og ned.
Det var faktisk sådan, at efter dagens køreture havde vi tit kørt 500 - 700 meter "op i luften", og det kan man godt mærke, det er næsten det samme vi når op på, når vi har kørt i rigtige bjerge.
Kirsten oppe over endnu en bakke

Når det ikke var sjovt!

Et par dårlige oplevelser bli'r man jo altid udsat for, men der var lige lovlig mange i år!

3 gange blev jeg smidt af cyklen, det er aldrig sket før - heldigvis.
Den første gang kørte jeg endda op i Kirsten først.
Den anden gang var fordi vejen var elendig og fyldt med huller, og jeg kørte mellem hullerne, men kom for langt ud i gruset i vejsiden, og så lå jeg der!
Den tredje gang gled cyklen på vej over en jernbro, og jeg bankede hovedet ned i broens perforering og fik smadret mine briller og lignede et trafik-uheld!

 




Mange nattesøvne blev rene mareridt fordi der ikke var ro på campingpladserne, så 3 skønne campingpladser måtte vi til sidst flygte fra fordi der blev drukket og larmet det meste af natten, så cyklisterne ikke kunne sove, helt galt var det i Karlstein, hvor en flok berusere tændte bål lige uden for vores telt klokken 2 om natten og begyndte at lave mad og diskutere, med dybe mandestemmer der dunkede som teknorytmer gennem teltvæggen!

Maden var ikke noget vi syntes var lækkert, der var lige lovlig meget "klöden", og en madforgiftning blev jeg påduttet i Kutna Hora, hvor vi ellers netop fik noget dejligt at spise, som så bare var "forurenet"!

Busturen skal da osse med i de dårlige oplevelser, det er rigtig anstrengende at sidde op en hel nat, vi var godt ødelagte efter køreturene!

Flemming fodrer ænderne i floden forbi Karlstein, og alt er lutter idyl, men senere blev det turens værste nattemareridt
Campingplasen i Prihrazy, hvor der var masser af plads, men en stor flok unge mennesker lagde sig klods op af vores telt og "underholdt" os gennem flere nætter.
Her kan du se vores diasshow fra cykelturen i Tjekkiet
Der var den eneskønne naturoplevelse efter den anden, her en morgentur langs en af de mange floder.