Frankrig 2013

Katastrofal ferie start

Vi startede årets 6 ugers ferietur til Frankrig midt i maj. Efter 4 overnatninger på vejen ned gennem Tyskland, var vi nået til Zesanne i Frankrig, og vi slog vores telt op på den kommunale campingplads.
Det var ikke verdens dejligste vejr, men vi kom da ud på en lille 36 km. cykeltur pinsedag, i tørvejr.

Vi havde sovet skønt i teltet natten til pinsesøndag, og glædede os over, at nu var vi på ferie!
Næste nat øsregnede det, og koldt var det osse, så det var godt vi både havde "helly'er" og ekstra tæpper med.
Men kl. 4 morgenen vågnede Kirsten og skulle tisse og så med det samme at teltet var skåret op i fodenden og vandet fossede ind i teltet og madrasser og sengetøj var drivende vådt..

Det var forfærdeligt, vi gik helt i sort, og det blev værre da vi begyndte at se os omkring i teltet.
Vi havde i første omgang bare set hullet i fodenden af vores kabine og konstateret at vores styrtasker med pas, punge og fotoudstyr var væk!
Da vi kom ud af kabinen så vi at vores telt var blevet skåret op flere steder og vi var blevet totalt berøvet alle vores værdier af natlige tyveknægte, alt imens regnen piskede ned og vi lå og sov, de uskyldiges sødeste nattesøvn.

Vi orkede ikke at fortsætte, men kørte hjem, hvor vi lidt efter lidt vendte tilbage til virkeligheden, fik genanskaffet alle de stjålne ting, og i begyndelsen af august pakkede vi pandabilen igen for at holde ferie i Jylland.

Vi fik gud ske lov en rigtig dejlig ferie i det fineste danske sommervejr, men det var ikke Provence og Mt. Ventoux, som vi sådan havde glædet os til at gense, men vi havde hinanden.

Du kan se billeder fra Jyllansturen på det her link.

ødelagt telt

vores telt efter nattemasakren i Zesanne

hul i teltet

Her kan du læse det brev vi rundsendte til familie og venner da vi kom tilbage til Ballerup!

Hej Alle
Kirsten og jeg skulle jo nu næsten være nået til Middelhavet på vores 6-ugers ferietur, men vi sidder
hjemme i Ballerup og slikker sårene!
Vi har været ude for noget ganske forfærdeligt natten til 1. pinsedag.
Vi var nået til Sezanne i Frankrig og havde for første gang slået vores telt op på den kommunale
campingplads, og det var den anden nat i teltet.
Mens vi lå og sov og regnen piskede ned, blev vores telt skåret op flere steder og alle vores værdier blev
stjålet!
Vores Nikon, computeren, pungene med penge, kort og pas, ure, mobiler, bilnøglen, GPS-en, briller, og alle
de små ledninger, opladere, batterier og USB stik, som vi nu havde med!
Da vi opdagede det kl. 4 om morgenen brød vores verden sammen, og vi røg direkte i det sorte hul!
Hvad skal man dog gøre?
Man føler sig godt nok hjælpeløs, teltet var totalt ryddet for al det der skulle gøre den her tur til en fed
oplevelse, som vi havde set frem til i årevis, Kirsten skulle bare lige afslutte sit arbejdsliv og få tid til at gå på
efterløn!
Vi kunne slet ikke overskue at fortsætte turen.
Gudskelov fandt politiet vores styrtasker, og i dem lå pungene, godt nok tømte for penge(1000 euro og 500 dk.) men vores VISA-kort, kørekort og pas lå der, og vi havde osse fundet bilnøglen, så vi kunne køre hjem. Alt andet var væk!
Vi valgte at køre stille og roligt hjem og brugte hele sidste uge på en fin tur gennem Alsace, Heidelberg og
midt op gennem Tyskland. Hver eneste dag i øsende regnvejr og aldrig over 12 grader!
Dejligt at komme hjem i varmen og se solen, den havde vi ikke set de 12 dage vores "ferie" varede!
Nu skal vi lige komme os, så finder vi nok på at holde ferie i Jylland, når vi har fået købt et nyt telt og alt det
andet grej.

Kærlige hilsner
Kirsten og Flemming