Tirsdag den 19. juli
Vi kom godt hjemmefra Ballerup. Pandabussen er igen pakket til bristepunktet, det er en fin lille lastbil.
Cyklerne er efterset, pudset og smurt, og der er ingen som tror på, at det er den 22. sommer vi kører på de her to cykler!
Vejret er fint til bilturen, ikke for varmt- og solen i ryggen og GPS’en viser vej til Järnavik.
Der var et enkelt ”udfald”, så vi kom til at køre en større omvej, men vi kom da til vores campingplads i god ro og
orden.

De næste dage cyklede vi nogen skønne ture , besøgte Dea, Theo, Allan og hans bror Troels i Longölsmåla.
Tog Bräkne leden på begge sider af åen, og den tredje tur var ind til Ronneby.

Turen op og ned af Bräkne-leden var simpelthen vidunderlig. Solen skinnede, himlen var blå, der var så svensk ad de små veje vi kørte på, og så var det bare den 3. feriedag!

Du kan se hele ruten, hvis du trykker her eller på billedet.

Her er billedserien fra dagene i
Järnavik

Vi fortsatte fra Järnavik langs den svenske østkyst og næste stop var Gamleby, helt inde i bunden af Gamleby-viken, hvor vi havde endnu nogen skønne dage i den svenske natur og på de små landeveje. Helt skøn var dagsturen til Vestervik og retur til campingpladsen i Gamleby.

Næste gang "Pandabussen" blev pakket var da vi tog endnu en køretur til næste camping ved Arnö, og fandt campingen helt ude ved Strandstuviken.
Hele vejen fulgte vi kysten, så tæt som vejene nu bestemte, hvor vi skulle køre.
Vi måtte flere gange med de små "landevejsskibe" som man bare kører ombord på, når vejen fortsætter på den anden siden af vandet.
Og det er helt gratis!

Kirsten var med på en morgenløbetur - altså på sin cykel - og det blev noget af en stroppetur da vi skulle igennem et fuglereservat, med en helt umulig sti, som hverken duede til at løbe eller cykle på!

Vi kørte nu kl. 12.00 for hotelværelset var først vores fra kl. 15.00. Der var kun 103 km. til hotellet ad motorvejen, og da vi havde rigtig god tid kørte vi i stedet af de mindre veje, tæt ved skærgården. Det blev en rigtig smuk tur, og vi var med ”vägfärgen” et par gange, det er så hyggeligt.

Vi valgte den helt rigtige dag til ”en sejltur under broerne”. Der var osse rigtig mange, der havde fået den samme ide, så vi kom ikke med den første båd, men måtte vente i over 1 time til det blev vores tur.
I ventetiden gik vi rundt og kiggede på alle de dyre forretninger, der lå i cityhavnekvarteret, og kom fx forbi Dramaten og fik et billede af det fine gamle teater.
Bådturen var rigtig flot, og vi fik et godt indtryk af, hvordan byen er vokset og hvor mange af de 2 millioner mennesker bor.
Det var en fin ”fortælling” vi fik på båden, om alle de ting og sager, som er Stockholms historie. Beretningerne var krydret med rigtig meget pral om svenskernes formåen gennem tiderne, vi kendte da mange af historierne, men set med danske øjne!

Dagbogen fra Torsdag  den 4. august:

De 4 dage i Stockholm er slut og vi kører tværs over Landet. Vi havde planlagt at næste stop var Karlstad, der ligger i den nordlige del af väneren. Der var mange kilometer foran "pandabussen", så Nana var indstillet til at finde den hurtigste vej.
Vi nåede Karlstad efter lidt over 300 km. og på vejen mødte vi nogle ordentlige regnskyl, så det med camping kunne vi godt glemme. I stedet ville vi prøve vandrehjemmet, som lå i en flot rød bgning, og hele området var var en tidligere kaserne. Desværre susede bilerne lige forbi på de store veje, som lå klods op af vandrehjemmet. Der var en frygtelig larm, og det havde vi slet ikke brug for.
Kirsten syntes vi skulle køre videre til Åmål, som "bare" var en ekstra tur på ca. 60 km.
Flemming susede af e-vejen og Nana kørte direkte til adressen, men der var ikke noget skilt med vandrehjem! Det var nedlagt for flere år siden og huset var nu et asylhjem for de mange flygtninge i Sverige.
På den måde kom vi til at bo på turens første bed & breakfast, og vi fik et par dejlig rolige dage i Åmål.

Sidste stop inden hjemturen var i Trollhättan, hvor vi boede på vandrehjemmet et par nætter vi aldrig glemmer. Vi sov ikke ordentligt før vi fik fat i vores camping udstyr, og det fandt vi først frem den anden nat, og så fik vi da nogle timers søvn inden den lange køretur hjem til Ballerup!

Inden da havde vi vandret rundt om sluserne og set både de der var i brug og dem fra "hine tider". Det er noget ret fantastisk med den Götakanal, som vi jo osse både sejlede på og kørte langs med for nogen år siden da vi var rundt om Väneren og Vätteren.

Under pakningen af "Pandabussen" skulle Flemming lige køre bilen hen foran udgangen fra vandrehjemmet. Uheldigvis så han ikke det gule hus bag ham da han bakkede for at vende bilen, med det resultat at bagenden af bilen og cykelophænget blev "hærget"! Vi kunne dog få cyklerne op på plads, men baglygterne virkede ikke og ophænget kunne ikke lægges ned, så vi kunnne åbne bagdøren!

Bortset fra det uheld kom vi godt af sted fra Trollhättan og vi havde en fin tur på 345 kilometer hjem til Ballerup.
Hjemme igen var vi helt enige om, at det har været en rigtig skøn ferie med masser af oplevelser og frem for alt solskin fra morgen til aften de første 2½ uge, og da vejret slog om, så der osse kom regn engang imellem, afholdt vi os fra at slå teltet op, og det var vi rigtig glade for, for nu kom vi hjem med et tørt telt.
Og Flemming nægter fremover at sove på vandrehjem med skummadrasser!