20 års jubilæum
For 20 år siden var vi med Sonny Tours på en bustur til Grækenland, og vi fik nogle gode venner på den tur, som vi har holdt sammen med siden.
I de forløbne år er vores børn blevet konfirmeret, gift og fået børn.
Vi forældre er blevet både 30 - 40 - 50 og 60 år eller mere!
Kjeld og Hanne er blevet gift, vi andre har holdt sølvbryllup, ingen er blevet skilt, men vi har mistet Preben som døde sidste år.

Vi har aldrig siden været på ferie sammen, men det aftalte vi at vi skulle, når vi fejrede 20 års jubilæet.

Budapest
Vi blev enige om at være turister i Budapest og vi havde nogle skønne dage i den helt vidunderlige by.

Kirsten og jeg havde jo for mindre end en måned siden været i Wien, og set hotelskibene, der sejlede ned af donau til Budapest, og vi glædede os til at se mere af til flodvandet og hvad menneskene omkring den har fundet på at "dekorere" landskaberne med, og vi blev ikke skuffede!

Wellness
Vi var imponerede i Wien, men efter vores mening er Budapest smukkere, og så var donau ikke ført i en kanal uden om byen, men delte Buda og Pest.
Noget af det vi specielt havde set frem til var de termiske bade og massage, og heldigvis var den første dag i budapest en herlig sommerdag med sol og temperatur på over 30 grader.
Vi fik både sol, blev småskoldede, fik varme bade i timevis og massage inden vi helt afslappede tog tilbage til vores hotel.
Sådan en dag gentog vi et par dage senere, men solen var ikke så varm denne dag, så det meste af tiden var vi indendørs, men det var osse herligt - og massagen - wav!

Sejltur på Donau
Ingen ferie uden en sejltur, og aftenturen på Donau med de belyste bygninger på begge sider var noget helt særligt. Det var en meget stor oplevelse.

Broerne over Donau
Der var mange broer der forbandt Buda og Pest, og vi gik velsagtens over dem allesammen i løbet af de fire dage. Der er nu noget ved broer, men vi har den flotteste - Storebæltsbroen!



 

Du kan se flere billeder fra vores tur til Budapest på det her link.

 

 

 

Hotelskibene lå tæt langs kajen og vi havde jo allerede set dem i Wien.
Allerede den første dag var vi alle 8 ude og bade i de varme bade og den afsluttende massage var himmelsk.
Sejlturen på Donau med de oplyste bygninger var noget af det flotteste vi har set af den slags.
Kongeslottet i dagslys
Skakspillerne i det varme vand
Der var flere broer der forbandt Buda og Pest, men den flotteste var den her med løverne.
Mathias kirken med de fantastiske malede vægge
Fra broen kunne man køre med toget op til kongeslottet
Det var gang på gang betagende at se Donau slynge sig ud af Budapest
Broerne over Donau var mangfoldige og helt eventyrlig flotte
Vi skulle selvfølgelig på græsk taverna og spise jubilæumsmiddagen
Langt udenfor Budapest havde de anlagt en nostalgisamling af de store monumenter fra russertiden
Vores gamle ven Marx var der selvfølgelig
I zoo var der mange skolebørn og børnehavebørn og som de dog opførte sig eksemplarisk, der var nok nogle danske børn og pædagoger der kunne lære noget
Det var en rigtig spændende zoo og vinderbilledet blev den her drommedar
 
Budapest 2007