Tyrkiet
2008

 


Kirsten starter ferien med en gang bøj og stræk

Se vores diasserie fra Tyrkiet

Slappe - af ferie i Lara.
Selvom det har været en rigtig god dansk sommer i år, føler vi os snydt for cykelturen i Bayern.
Som et lille plaster på såret har vi været i Tyrkiet en uges tid, hvor vi fik vi lov at låne Allans lejlighed i Lara, 10 km. udenfor Antalya.
Det har været en rigtig slappe-af uge med dejligt vejr og behagelig temperatur fra tidlig morgen til sen aften.


Forsinket afgang fra Kastrup.
Vi skulle rigtig sent afsted med flyveren og med diverse øvrige forsinkelser landede vi i Antalya ved ½-fire tiden mandag morgen. Her blev vi hentet af en taxa og kørt ned til Lara ca. 10 km. fra både lufthavnen og Antalya by. og kun 200 meter fra moskeen.

Udsigt fra 8. etage over mod moskeen
Kirsten var absolut den eneste der badede i svømmebasinet lige neden for altanen
Morgenbønnen fra moskeen.
Inden vi fik redt senge og lige set os omkring begyndte morgenbønnen. Den havde vi så fornøjelsen af hele ugen med bønner fra 5 morgen til 9 aften, men det generede os nu ikke, vi vågnede lige, der om morgenen, vendte os om på den anden side og sov videre.


Vi fik nogle timers søvn inden vi rigtig tog fat på ugens ferie.
Vindsurfer over højhusene
Ruinerne fra den gamle bymur i Antalya

Brød og penge
Det er Flemmings job at skaffe brød og andet til morgenbordet, og der var masser af små butikker i nabolaget.
I samme monent skulle vi ha' nogle flere tyrkiske lire, og Signe havde fortalt, hvor de nærmeste pengeautomater var.

Man er aldrig helt sig selv lige når man ankommer til et nyt sted, og bedre blev det ikke efter kun at ha' sovet ganske få timer.

Gaderne i basaren
Og det gik galt!
Jeg fandt både brød ost og pengeautomat, men så slap heldet osse op for den dag! Da jeg hævede penge i automaten spiste den mit kort!!!
Så vågnede jeg!
Parken ovenfor havnen og basaren
Sejlturen langs kysten fra Antalya
Den tyrkiske hær yder hjælp.
Hele den tyrkiske hær, som alligevel bare holdt ferie i hærens sommerby i Lara, blev involveret i mit problem.
Det var vist ikke et ukendt fænomen, for jeg blev ført ind i den næmeste farmacia og her vidste de alt om, hvordan jeg fik mit kort tilbage.
Jeg skulle "bare" ind til banken i Antalya, så blev det ordnet, men jeg skulle vente til næste dag.
Vi spiste morgenmad, og så gik vi til stranden og fik vores første havbad, og på hjemvejen bestilte vi tid til en tur i Hamam'en onsdag formiddag.

Bytur til Antalya.
Onsdag startede vi i hotel Laga's hamam, det var helt vidunderligt.
Efter det tog vi bussen til Antalya, og på vejen så Kirsten osse de grimme højhuse som var det eneste man kunne se langs hele kysrvejen.
Vi fandt da den gamle by, det var ikke helt nemt, der var nemlig ikke mange gader der havde navne, så vi havde vores besvær med at orientere os.
Vi blev trods det klar over, hvor i verden vi befandt os, og ikke mindst, hvor banken lå vi skulle hen til ved 5-tiden.
Vi legede glade turister, gik gennem parken, så den gamle bymur, fandt havnen og fik os en sejltur langs kysten.


Den forkerte bank!
Vi kom lidt for sent til banken, så der var lukket! Gudskelov lukkede de os ind og vi måtte engang til fortælle vores ærinde. Det var så heller ikke den bank, men hovedsædet lå 300 meter længere fremme, og de ringede og fortalte vi kom. det var nogle meget lange 300 meter. vi gik rigtig langt og spurgte mange mennesker på vejen, men de pegede allesammen fremad!
Vi fandt endelig den rigtige, blev lukket ind og jeg fik mit VISA kort. Pu, ha!

Tyrkisk bad -Hamam

Tyrkisk bad er en fantastisk oplevelse.
Vi var på hotel Lara 2 gange i løbet af ugen og fik hele turen, på den måde fik vi brugt vores 100euro.

Vi startede i saunaen - en lang tur - så ind på den opvarmede sten, hvor vi blev vasket, skuret og skrubbet - meget grundigt!!
Efterfølgene får man sæbeskums-massage, og så trænger man osse til at slappe, men først er der lige afskylningen, som slutter med koldt vand! Så skriger Flemming!
I ventetiden indtil den skønne massage starter serverede personalet te og drikkelse.
Massagen var ubeskrivelig dejlig, vi var begge enige om, at det var de bedste massører vi nogensinde havde oplevet.

Når man er færdig og går ud i samfundet igen, føler man sig som et totalt nyt menneske.

Vi har ikke nogle billeder fra timerne i tyrkisk bad, der var for fugtigt for vores Nikon!
Men sådan noget lignende så der ud, som på billedet af de fremmede damer.

Port i basargaden
Vi var meget på stranden og vandet var skønt

Flyvemaskinerne havde indflyvning lige over vores hoveder

Ruinerne

Vi fik een gang tyrkisk buffet, som vi kender hjemme fra Ballerup!!!!

Det tyrkiske køkken
er ellers rigtig, rigtig lækkert, varieret, spændende og vi fik skøn mad mange gange i den uge.

På de rigtige restauranter var det super, men selv på små ydmyge gadespisesteder var det altid guf for gane, smagsløg og øje.

 

 

Vandfaldet i nationalparken

Kirsten og katten i det grønne