Januar 2012
Ole blev fejret på sin 70 års fødselsdag den 7 januar i baghuset med surprice-brunch og formiddagsjazz. Annelise var med og havde det fint trods sin sygdom, men den 26. døde vores allesammen jazzmama.

Februar 2012
Tante Ruth inviterede Kirsten og mig til sin 90 års fødselsdag med frokost på postpubben i Lyngby. Hun er godt nok en frisk 90 årig og hun fortjente fætter Oles fine ord om hendes livsbetingelser i hine tider.

Marts 2012
Jeg var i Julebæk og besøge vores gamle nabo Ole. På vores vandretur stødte vi på en flok rådyr, som fik travlt med at løbe den anden vej, men jeg nåede da at få et par billeder.

annelise og ole
Ruth 90 år sammen med ole

April 2012
April måned 2012 startede med en tur til Hornborgasjön, hvor vi skulle se tranedans fra tusinder af traner på gennem fart.
Og der var mange, 17000 de første dage og den sidste dag var der 26500 traner ved søen - fantastisk -

Maj 2012
Vi skal jo være luksuscampister fremover, så vi har investeret i et stort nyt telt, hvor vi kan stå op og have bord og stole inde i tørvejret.
Det bliver virkelig noget andet, og vi glæder os til sommerens tur til Schweiz. Vi prøve opstillede teltet i pinsen nede i sommerhuset.

Juni 2012
Ida og Flemming (i autoriseret kommunal styrthjelm) førte an på den korte cykelrute ved årets "Store Cykeldag" i Ballerup sammen med viceborgmester Lolan Ottesen.
Det er bare så skønt at køre på cykel - osse med Ida foran.

teltet store cykeldag

Juli 2012
Vi var på en rigtig god sommerferie og månedens billede er fra de utroligt grønne bakker i Schweiz. Vi fik både kørt på cykel og i pandabilen og det var en stor succes med vores opgradering af campingudstyret.

August 2012
På en af sommerens cykleture kom vi forbi Tårbæk kirke, som jeg er døbt og konfirmeret i.
Min kusine Inge havde nogen dage forinden været på besøg og fortalte, at koret var bygget helt om, og det var ikke pænt!
Det måtte jeg se og den dag kunne vi komme ind og se kirken, som jeg nok ikke har været i siden min farmor blev begravet i september 1966.
Jeg kunne næsten ikke genkende kirken må jeg indrømme.

September 2012
Vi var inviteret til Annette Østergaards 60 års fødselsdag. Annette og jeg var kolleger på Slotsvænget og jeg har hørt rigtig meget om "landstedet". Det var en dag der ikke går i glemmebogen og heldigvis fik jeg lov at tage gruppebilledet af hendes gæster.
Du kan se min gaveplakat her.

grønne marker i schweiz

tårbæk kirke

annette 60

Oktober 2012
Vi var på en uges ferie i Jylland og besøgte alle de museer vi mødte på vejen! Månedens billede er fra Herning museum "heart", hvor vi så udstillingen INVOLVER, du er i fokus. Her iblandt alle spejlene!
Du kan se mere fra ugen i Jylland på det her link - tryk.


November 2012
9 måneder har Ida og vi andre ventet på at Signe skulle føde sit drengebarn, og endelig, og endda meget hurtigt kom han til verden den 3. november, og han skal hedde Adam - og han er så kær.

December 2012
Vores ¨Grækenlandsvenner¨var på besøg hos os først i december og Kjeld og Kirsten havde det rigtig hyggeliget ude i køkkenet, og det blev da osse til en krammer som her er foreviget i mit årsalbum.

Flemming i spejlkassen

På den her side kan du
se månedens billed fra 2012

Vil du se månedens billeder fra de foregående år,
så klik på årstallet

2001 2003 2004 2006
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
2015 2017 2018 2020
2021 2022 2023 2024      
marts
traner
tårbæk kirke
annette 60 flemming i spejlene