Foråret, der forfulgte os Se mere om herligheds-distancen og de indre billeder. Passionen Sardinien
og reflektioner over dannelsesturen
2½ måned i Grækenland og pilgrimstur på Athos
DRØMMEN BLEV OVERGÅET AF VIRKELIGHEDEN

6000 kilometer på cykel med Middelhavet til højre side

April 1996
Fra starten af april 96 til midt i september var kernefamiliens forældre, Kirsten, 45, og Flemming, 55, på frigørelses og dannelsesrejse. Det blev en "passionstur", som på alle områder overgik vores hedeste, men osse værste forventninger. Vi havde forberedt os, og skruet forventningerne i vejret de sidste syv år, fra dengang vi i 89 gjorde os de første tanker om den her cykeltur.
Tryk på kortet
En af de mange orkideer der voksede rigtig mange steder langs vejkanterne. De fulgte os godt på vej i det lange forår
Efter en uges træning omkring Alcudia starter turen rigtigt!
Træningslejr
Den første uge lå vi i "træningslejr" i Alcudia på Mallorca. Vi havde købt en chartertur, så vi lige havde nogle dage til at vænne os til det nye liv, og få nogle "kilometer i benene", inden vi skulle over de første bjerge med al bagagen på!

Efter to uger på Mallorca var vi med den første færge, som sejlede os til Valencia.

Vi drejede styret til højre
og kørte nord på mod Barcelona og Pyrenæerne. Efter at have set sneen på Pyrenætoppene 100 kilometer længere inde i landet, krydsede vi den spansk/franske grænse, og fortsatte mod Carcasonne, gennem Sydfrankrig til Provence og videre gennem Monaco til Italien, hvor vi kørte på via Aureliaen til Livorno.
Mandeltæerne på Mallorca havde blomstret, men forårsfloret under dem var fantastisk.
Vi kørte 6000 km. på cykel,
med omkring 30-35 kg. bagage hver, og der var bakker og bjerge alle steder.

96 km. kørte vi direkte op i luften. Det var der, vores højdemåler på cykelcomputeren sluttede! Vi var lykkelige, hver gang vi kørte nogle af de 96 km. ned igen!

Vi havde mange lange sejlture udover Middelhavet
Den første var fra Mallorca til Valencia.
Næste gang var det turen fra Livorno til Olbia på Sardinien, i
gen en 500 kilometers sejltur

Det er først i juni og nu er det sommer. Turen fra Olbia i nord til Cagliari i syd blev to ugers herlig cykeltur.

Atter en sejltur, denne gang til Napoli.
På cyklerne fortsatte vi ned mod "foden" af Italien, og lige, hvor den er smallest krydsede vi over bjergkæden med retning mod Brindisi.
Fra Brindisi fik vi vores længste sejltur, 18 timer tog det at komme til Patra på Pelopones i Grækenland.

Serpentinervejen ned mod Soller på Mallorca var første gang vi prøvede noget i den retning, 7 kilometer ned af!
Munke, Flemming og andre pilgrimme på vej med båden til Athos.

"Sommerferien" nærmede sig,
men vi skulle lige på en sejltur mere fra Athen til Lesbos.
Der holdt vi 5 ugers ferie, med meget badning, god mad, besøg hjemmefra af "gratierne", vores piger, Kirstens far Edmund og "svogerinden" Hanne.
Der blev kun cyklet ganske lidt i de 5 uger, men vi kom da op til bageren på bjerget adskillige gange!
Efter "ferien" fortsatte vi med færgen til Kavala i Nordgrækenland, og kørte de sidste 5 uger rundt i Makedonien og på Halkidiki, hvor Flemming bl.a. var på pilgrimstur hos munkene på Athos. Midt i september fløj vi hjem fra Thessaloniki, mættede med indtryk, fra de 5 1/2 måneds cykling langs Middelhavet.
Det har bare været vores livs oplevelse. Det er skønt at sidde og kigge på de 1200 billeder vi har taget og læse vores dagbog om glæderne og strabadserne. Hver eneste dag er faktisk printet ind i vores hukommelse, hver dag var en ny udfordring.