|
GRÆKENLAND
ER TIL ÆSLER OG BILER, DER VAR IKKE MANGE CYKLISTVENLIGE VEJE,
DET VAR SIMPELTHEN FOR HÅRDT.
Den sidste
måneds tid kørte rundt i Makedonien, vores ambition var
at finde klokken, men den var gemt godt af vejen!
Vi tog nogle ordentlige ture rundt på Halkidiki, og Flemming skulle
ud på Athos og lege munk i nogle dage. Vi kørte og kørte,
men det var forfærdeligt hårdt for os. Vores gode form var
totalt spoleret af hyggeugerne i Plomari, vejene i Grækenland
er overhovedet ikke beregnet for cyklister, stigningerne var for skrappe,
og de var der hele tiden! Så vi knoklede det bedste vi havde lært,
og alligevel mødte vi "muren" adskillige gange på
slutningen af vores "passions tur".
Grækenland er et skønt og flot land og der er herligt at
holde ferie, men vi vil aldrig komme der mere med vores cykler, så
slemt var det!
|
Vi troede
ellers, vi havde oplevet de strabadser og overskredet de grænser
vi skulle, men her blev vi meget klogere. Det var storslåede oplevelser,
og de er prentet ind, sammen med lidelser og anstrengelser så
store, at vi gang på gang forestillede os, at nu kunne det ikke
blive værre, men det kunne det! Havde vi startet turen her, var
vi aldrig kommet så langt omkring, så havde vi måttet
erkende, at cykeltur ikke er noget for os! Godt det her var til sidst,
og så fik vi da osse prøvet at ha' siddesår, at køre
i mørke uden lygte op af befærdede 10% stigninger i bælgmørke,
at køre uden kort og overhovedet ikke vide, hvad vejen foran
os byder på!
|
Var
der hårde dage, var der bestemt osse uforglemmelige oplevelser.
Gensynet med "campingfar" Jørgen i Olympiada, konen
der lånte os tørt tøj, da vi var ved at drukne
under en tordenbyge, badekarret den dag vi fuldstændig udkørte
nåede Amfipolis, og bare ville se dyner og en flaske vin!
Delfinerne der endelig sprang for os på sejlturen langs Athos,
og selvfølgelig Flemmings pilgrimstur hos munkene, som helt
levede op til de forestillinger og forventninger han havde. Helt ærligt
de blev overgået, det blev endnu en oplever, som der fortælles
historier om i vores lille hjem, ved enhver given lejlighed! Det hellige
bjerg var så dragende, at selv langt ude på havet kunne
man mærke den kraft der lå der inde, og når man
stod på Athos jord og vandrede rundt af de gamle munkestier,
og sov på de flotte klostre, så var man fortabt og beriget
på samme tid.
|
